Livet med hund er sjældent 100% rosenrødt og enkelt og der vil for de fleste opstå mindre eller større problemer undervejs.Og det er absolut heller ikke ligemeget, hvad man gør for at løse problemet.
Der er utallige eksempler på små problemer, som har udviklet sig i katastrofal retning, fordi ejeren, enten pga. uvidenhed eller dårlig rådgivning har grebet tingene helt forkert an.
En vigtig forudsætning for at kunne afhjælpe de små og store problemer man som hundejer kan støde på er, at vide noget om hundes behov, adfærd og sprog. Ligesom det er overordentligt vigtigt at man ved noget om sin hunds oprindelse og egenskaber.
I KFDS vil vi meget gerne forsøge at afhjælpe, at små problemer vokser sig store og måske ender med endnu en meningsløs aflivning.
Vi vil her på hjemmsiden og i klubbladet tage fat på både små og store emner omkring adfærd og problemadfærd, ligesom vi gerne henviser til hvor du kan søge yderligere information og hjælp.