Standarder

Tilbage  

Standarder

FCI standard
SCHÆFERHUND

Oprindelsesland: Tyskland

Klassifikation:
FCI gruppe I - vogter - og drivhunde, sektion 1: Hyrde og tjenestehunde. 

Anvendelse:
Alsidig brugs-, hyrde- og tjenestehund.

Historie:
Schæferhunden, hvis planmæssige avl begyndte i 1899 ved grundlæggelsen af Verein für Deutsche Schäferhunde, er fremavlet af mellem- og sydtyske racer der dengang var til rådighed, med det mål at skabe en højtydende brugshund. For at opnå dette mål, fastlagde man schæferhundens racestandard, der beskriver såvel dens legemelige beskaffenhed som dens væsens- og karakteregenskaber.

Helhedsindtryk:
Schæferhunden er middelstor, let langstrakt, kraftig og godt muskuløs. Knoglebygningen er tør og sener og bånd er faste.

Vigtige målforhold:
Skulderhøjden er for hanner 60-65 cm, og for tæver 55-60 cm. Kropslængden er fra 10 til 17 % større end skulderhøjden.

Væsen:
Schæferhunden skal i sit væsen være harmonisk, nervefast, selvsikker, absolut frimodig og (når den ikke er bragt i affekt) fuldstændig fredelig og samtidig være opmærksom og let at føre. Den skal besidde mod, kampdrift og hårdhed for at være egnet som ledsagehund, vagt-, forsvars- og tjenestehund samt som hyrdehunde /vogterhund. 

Hoved:
Hovedet er kileformet og svarer i størrelsen til kroppen (dets længde er ca. 40%
af skulderhøjden), uden at være groft eller overdrevent langt. Hvedet som helhed
virker tørt og er moderat bredt mellem ørerne. Set forfra og fra siden er panden
kun let hvælvet, uden eler med kun svagt antydet midterfure. Forholdet mellem
skalle og næseparti er som 50% til 50%. Skallens bredde svarer omtrent til dens
længde. Skalllen bliver (set fra oven) gradvis smallere fra ørerne mod næsen og
går med det skråt forløbende, ikke skarbt udformede stop over i næsepartiet.
Over og underkæbe er kraftigt udviklede. Næseryggen er lige og ønskes hverken
sadelformet eller hvælvet. Læberne er stramme, og sluttende og af mørk farve.  

Næse:
Skal være sort.

Bid:
Skal være kraftigt, sundt og fuldstændigt (42 tænder svarende til tandformlen). Schæferhunden har saksebid, dvs. at fortænderne som klingerne på en saks griber over hinanden sådan, at overkæbens fortænder skærer ned foran undertænderne. Tangbid, over- og underbid er fejl, ligeledes for store mellemrum mellem tænderne (spredt tandstilling). Det er også en fejl, hvis fortænderne er placeret i en ret linie.  Kæbeknoglerne skal være kraftigt udviklede for at give tænderne dybt fæste i kæbebenet. 

Øjne:
Middelstore, mandelformede, let skråtstillede og ikke fremtrædende. Øjenfarven skal være så mørk som muligt. Lyse, stikkende øjne ønskes ikke, da det skæmmer hundens udtryk. 

Ører:
Schæferhunden har middelstore stå-ører, der bæres rejste og ensartede (ikke drejet ud mod siderne). De løber ud i en spids og vender øreåbningen fremefter. Kipører og hængeører er en fejl. Det er ikke en fejl, når ørerne under bevægelse eller i hvilestilling bæres tilbagelagt.

Hals:
Halsen skal være kraftig, godt muskuløs og uden løs halshud. Vinklen mellem hals og krop (vandret) er ca. 45 %.

Krop:
Overlinien forløber uden synlig afbrydelse fra halsens ansætning over den veludviklede manke og den i forhold til vandret ganske let faldende ryg, til det let faldende kryds. Ryggen er fast, kraftig og velforsynet med muskler. Lænden er bred, kraftigt udviklet og godt muskuløs. Krydset skal være langt og let faldende (ca. 23 % mod vandret), og går uden afbrydelse af overlinien over i haleansatsen.

Brystet:
Skal være moderat bredt, underbrystet så langt og markeret som muligt. Brystdybden skal udgøre fra 45 til 48 % af skulderhøjden. Ribbenene skal være moderat hvælvede. En tøndeformet brystkasse er ligeså fejlagtig som en fladribbet. 

Halen:
Når mindst til haseleddet, dog ikke længere end til midt på mellemfoden. Den har en noget længere behåring på undersiden og bæres i en blødt nedhængende bue. Når hunden er opildnet og under bevægelse, bæres halen højere, dog aldrig over vandret. Operative, korrigerende indgreb er forbudt. 

Forpart:
Forbenene er set fra alle sider lige,og set forfra absolut parallelle. Skulderblad og overarm er lige lange og er ved kraftig muskulatur fast lejret mod kroppen. Vinkelen mellem skulder blad og overarn er ideelt 90 grader oftest dog op til 110 grader. Albuerne må hverken i stand eller under bevægelse drejes udefter og lige så lidt må de være indtrukne. Underarmene er set fra alle sider lige og stillet absolut parallelt med hinanden, tørre og med fast muskulatur. Mellehånden har en længde på ca. 1/3 af underarmen og danner med den en vinkel på ca. 22 grader. Såvel for skråtstillet mellemhånd (over 22 grader) som for stejl (under 20 grader) forringes brugsegnetheden, især udholdenheden.

Poterne:
Er rundagtige, godt sluttede og hvælvede, med hårde, men ikke sprukne
trædepuder. Kløerne er kraftige og mørkfarvede.

Bagpart:
Bagbenene er stillet let bagud, og set bagfra parallelle. Over- og underlår
er omtrent af samme længde og danner en vinkel på ca. 120 grader.
Køllerne er kraftige og godt muskuløse.

Haseleddet:
Er kraftigt udviklet og fast, og mellemfoden stillet lodret under haseleddet. 

Bevægelse:
Schæferhunden er en traver. Lemmerne skal være afstemt sådan efter hinanden i længde og vinkling, at hunden uden væsentlig ændring af ryglinien kan føre bagbenet frem til kroppen og foretage et nøje tilsvarende fremgreb med forbenet. Enhver tendens til overvinkling af bagparten forringer fasthed og udholdenhed og dermed brugsdygtigheden. Ved korrekt bygningsforhold og vinkling opnås en jordvindende gangart, der forløber lavt hen over jorden og giver indtryk af en let og ubesværet bevægelse fremad. Da hovedet holdes fremstrakt og halen let løftet, dannes i regelmæssigt og roligt trav en blødt svungen og ubrudt ryglinie fra ørespids hen over nakke og ryg til halespids.

Hud:
Huden er (løst) tilliggende, uden dog at danne folder.

PELS:
Hårlag:
Korthåret: Schæferhundens korrekte hårlag er stockhår med underuld. Dækpelsen skal være så tæt som muligt, lige, grov og fast tilliggende. På hovedet, herunder indvendigt i ørerne, på forside af benene, på poterne og tæer er pelsen kort, på halsen noget længere og kraftigere. På bagsiden er benene er pelsen længere ned til håndrod hhv. haseled og på lårenes bagside danne den moderate bukser.  
Langhåret: Lang stockhårede d.v.s. med lang, blød, ikke fastliggende dækpels med underuld, faner på ører og ben, buskede bukser og busket hale med fane på undersiden

Farve:
Sort med rødbrune, brune, gule til lyst grå aftegninger. Ensfarvet sort eller grå, hos grå hunde mørkere schatteringer. Sort sadel og maske. Ubetydelige, hvide aftegninger på brystet såvel som meget lyse indersider af benene er tilladte, men uønskede. Næsen skal hos alle farvevarianter være sort. Manglende maske, lys eller stikkende øjenfarve, såvel som lyse til hvidlige aftegninger på brystet og indvendig på benene, lyse kløer og rød halespids, bedømmes som pigment svaghed. Underulden har let gråtone. Farven hvid er ikke tilladt. 

Størrelse, vægt:
Skulderhøjde, hanner 60-65 cm, vægt 30-40 kg tæver 55-60 cm, vægt 22-32 kg

Testikler:
Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen. 

Fejl:
Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang. 

Alvorlige fejl:
Afvigelser fra den foran beskrevne racestandard, der forringer brugsegenskaberne:
Ørefejl:
For lavt ansatte ved hovedets sider, kipører, indadstilled ører, bløde ører

Betydelige pigment mangler
Stærkt mangelfuld fasthed i bygningen

Tandfejl:
Enhver afvigelse fra saksebid og fra tandformlen, medmindre der er tale om en diskvalificerende fejl. 

Diskvalificerende fejl:
Væsenssvage, bidske eller nervesvage hunde.

Hunde med påvist svær HD

Monorchide og kryptorchide, såvel som hunde med tydeligt uens eller mangelfuldt
udviklede testikler.

Hunde med skæmmende øre- eller halefejl

Hunde med misdannelser                    

Hunde med tandmangler i følgende tilfælde:

-en p3 plus yderligere en tand, eller

-en hjørnetand, eller

-en p4, eller

- en m1 eller m2, eller

- tre eller flere manglende tænder.

Hunde med kæbefejl:

- overbid på 2 mm og derover,
-underbid,
- tangbid for samtlige fortænder.

Hunde med mere end 1 cm over- eller understørrelse

Albinisme

Pelsfarven hvid (også selv om øjne og kløer er mørke)

Langhårede, d.v.s. med lang, blød, dækpels uden underuld, oftest skilt lange midten af ryggen, faner på ører, ben og hale.

Standarden udgivet af FCI den 30. august 1991.

______________________________________________________________________

Hvid schweizisk schæferhund (Berger Blanc Suisse)

Oprindelsesland: Schweiz Klassifikation: F.C.I. gruppe I, vogter- og drivhunde (undtagen schweiziske Sennenhunde). Sektion 1 schæferhunde Uden arbejdsprøvning/brugsprøve

Dato for udgivelse af original standard: 26.11.2002

Anvendelse: Familie- og ledsagehund; den er udpræget børnevenlig, og er en opmærksom vogter og en glad og lærevillig arbejdshund Kort historisk resumé: I USA og Canada udviklede hvide schæferhunde sig efterhånden til en selvstændig race. I begyndelsen af halvfjerdserne blev de første dyr importeret til Schweiz. Den amerikanske hanhund ”Lobo”, født den 5. marts 1966, anses som stamfader til racen i Schweiz. Via forbindelser med denne hanhund, som var registreret i Schweiz, og flere importerede hunde fra USA og Canada blev hvide schæferhunde efterhånden udbredt over hele Europa, hvor de i dag lever i stort tal, opdrættet rent i generationer. Derfor føres disse hunde som en ny race i tillæg til den schweiziske hundestambog (SHSB) Helhedsindtryk: Kraftig, godt muskuløs og mellemstor hvid schæferhund med stå-ører og stockhår eller langstockhår. Den er let langstrakt, har en halvkraftig knoglebygning og en elegant, harmonisk kropsprofil. Vigtige proportioner: Let langstrakt rektangulær kropsbygning. Forhold mellem kropslængde og skulderhøjde: 12:10 – (målt fra brystspids (bovspids) til sædebensknude). Afstanden fra stop til næse er en anelse større end afstanden fra stop til baghovedforhøjningen Adfærd/karakter (væsen): Temperamentsfuld, ikke nervøs, opmærksom og vagtsom; lejlighedsvis noget tilbageholdende overfor fremmede, aldrig ængstelig eller aggressiv. Hoved: Kraftigt, tørt og fint formet, proportioneret efter kroppens størrelse. Set fra oven og fra siden er hovedet kileformet. Overlinierne på skallen og næseryggen er parallelle. Øverste del af hovedet: Skalle/pande: Kun let hvælvet, midterfure antydet Stop: Moderat markeret, men tydelig at se Ansigtsskalle/ansigtsparti: Næse: Mellemstor; sort pigment ønskeligt, Vinternæser er tilladt Næseparti: Kraftigt og moderat lang i forhold til skallen; næseryg og underkæbens linie lige, let sammenløbende hen mod næsen. Læber: Tørre, godt sluttende og helst helt sorte Kæbe/tænder: Kraftigt, og fuldstændigt saksebid, hvor tænderne bør stå lodret i kæbebenet. Øjne: Mellemstore, mandelformede, let skråtstillede; Farve brun til mørkebrun; øjenlåg godt sluttende; sorte øjenrande ønskeligt. Ører: Højt ansatte store stå-ører, der bæres velrejste og parallelt fremadrettet, Form: aflange og let tilspidsede. Hals: Middellang, godt muskuløs og sidder harmonisk på kroppen. Uden løs halshud. Den elegant svungne halslinie forløber uden (synlig) afbrydelse fra det moderat højt bårne hoved til skulderen. Krop: Kraftig, muskuløs, middellang Manke: Markeret Ryg: Lige og fast Lænd: Meget muskuløs Kryds: Langt og middelbredt, let faldende mod haleansatsen Bryst: Ikke for bredt, dybt (ca. halv skulderhøjde), når ned til albuen; oval, lang brystkasse, tydeligt forbryst. Bug og flanker: Fast, slank flankeparti, buglinie let opkneben Hale: Busket sabelhale, som bliver smallere ud mod spidsen; sidder lidt lavt , når mindst ned til haseleddet. I ro bæres halen hængende eller med den nederste tredjedel i en blød bue; under bevægelse højere men aldrig over ryglinien. Lemmer: Stærke, tørre, halvkraftige. Forpart: Forben: Lige, set forfra; kun moderat bred stand; velvinklet set fra siden Skulder: Lang og godt skråtstillet skulderblad; god vinkling; kraftig muskulatur i skulderpartiet. Overarm: Tilstrækkelig lang, med god muskulatur Albue: God tilslutning Underarm: Lang, lige, tør Mellemhånd: Fast og kun let skråtstillet Bagparti: Bagben: Lige og parallelle set bagfra, ikke for bred stand; velviklet set fra sid Overlår: Middellang, meget muskuløs Underlår: Middellang, skrå med faste knogler og med god muskulatur Haseled: Stærk, velvinklet Mellemfod: Middellang, lige, tør. Vildtklør/ulveklør bør fjernes (undtagen i de lande, hvor det lovmæssigt er forbudt) Poter: Ovale; længere bagpoter end forpoter; tæer tætliggende og godt hvælvede; faste, modstandsdygtige sorte trædepuder; mørke klør er ønskeligt. Bevægelser: Rytmisk bevægelsesforløb, jævnt glidende og udholdende; stor skridtvidde og kraftfuld fraskub; i trav jordvindende og letfodet Hud: Uden folder, mørk pigmenteret Pels: Hår: Halvlangt, tæt og fast tilliggende stockhår eller langstockhår; rigelig underuld dækket af kraftige, lige dækhår. På næseparti, ansigt, ører og forsiden af benene er pelsen kortere; i nakken og på bagsiden af benene noget længere. Let bølget, fast hår er tilladt Farve: Hvid Størrelse Skulderhøjde: Hanhunde 60 – 66 cm Tæver 55 - 61 cm Vægt: Hanhunde ca. 30 – 40 kg Tæver ca. 25 – 35 kg. Hunde, som i øvrig er af den rette type, bør ikke udelukkes på grund af lille afvigelse fra idealmålene. Fejl: Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som fejl, hvis betydning for bedømmelsen, skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang. Mindre fejl: Svag vildfarve (svagt gullig eller flammefarvet schattering) på ørespidserne, ryggen og oversiden af halen Pletvis pigmentmangel på snuden, læber og/eller øjenrande Alvorlige fejl: Plump fremtoning, for kort bygget (kvadratisk) Manglende kønspræg Mangel på mere end to PM1. M3 tages der ikke hensyn til Hængeører, kipører, bløde ører Stærk faldende ryglinie Krøllet hale, sidebøjet hale, halekrog, oprullet hale Blødt, silkeagtigt dækhår, uldagtigt, krøllet, ikke fastliggende langt hår uden underuld Tydelig vildfarvning (tydelig, gullig eller flammefarvet misfarvning) på ørespidserne, ryggen og over siden af halen Diskvalificerede fejl Ængstelighed, aggressivitet Et eller begge øjne blå, fremstående øjne Entropion, ektropion Over- og underbid, krydsbid Fuldstændig pigmentmangel på næsen, læberne og/eller øjenrande Fuldstændig pigmentmangel på hud og trædepuder Albinisnisme N.B. Hanhunde skal have to tydeligt normalt udviklede testikler i pungen

Oversættelse af Standard nr. 347 / 18.12.2002 (www.weisse-schaefer.at) Oversættelse: Fra fransk til tysk:Gesellschaft Weisse Schäferhunde Schweiz: Uwe H. Fischer og Dr J. –M Paschoud fra tysk til dansk med tilladelse fra Weiße Schäferhundfreunde Österreich _______________________________________________________________________ Altdeutscher schäferhund DDH Standard Helhedsindtryk: Langhåret schæferhund af middel størrelse, langstrakt, kraftig med god muskulatur. Den langhårede schæfer skal have et velafbalanceret, nervefast og selvsikkert væsen. Den skal være godmodig, opmærksom og munter. Ideal højden er 62-68 cm for hanner og 55-62 cm for tæver. Hoved: Tør og ikke for fin og heller ikke for klumpet. Skallen kun let hvælvet. Kraftigt stop med godt tilliggende stramme læber, saksebid. Øjne: Middelstore, mandelformede, let på skrå og ikke fremstående. Helst mørke, men skal passe til masken. Ører: Middelstore stå ører, godt oprejst med åbning fremad, løbende op i en spids. Hals: Skal være godt muskuløs uden hudfolder. Krop: Ryglinjen løber fra hals til lænd over en lige ryg til letfaldne kryds i en linje. Ryggen skal være lige og muskuløs. Brystpartiet skal ikke være for bredt og underbrystet skal være godt markeret. Hale: Busket med let fane, lavt ansat og når midt til haseleddet. I stilstand bæres halen hængende med den nederste tredjedel let løftet. Højere løftet i bevægelse, dog ikke højere end ryglinjen. Pels: Den korrekte behåring for den langhårede schæferhund er en lang ruhåret med underuld. Pelsen er længere på kroppen, ikke altid lige og tætliggende. Specielt ved ørekant, bag ørerne, på bagsiden af forben og ved lændeområdet er hårene betydeligt længere. De danner faner fra albuen til mellemfod. Bukserne på lårbenene er lange og tætte.   Farve: Den langhårede schæferhund har farverne sort med gulerødsbrune, brune, gule eller lysgrå aftegninger. Ensfarvet sort eller grå, grå med mærke bølger. Sort saddel og mørk maske. Næsen skal altid være sort. Gang: Rumgribende. Mindre fejl: -        Små hvide aftegninger og lyse indersider er uønskede, men tilladte Alvorlige fejl: -        Lyse øjne -        Lyse klør -        Manglende maske -        Røde halespidser

Oversigt:

Tysk Schæfer / Schæferhund

Hvid Schæfer

Altdeutcher Shæfer